|
17-04-2012 I kirke i 75 år
Kirketolen fylder 75.
I år er det 75 år siden, at arkitekt Kaare Klint tegnede sin berømte kirkestol, der siden er blevet en dansk møbelklassiker. Den enkle, lyse træstol med det flettede papirsæde blev tegnet i 1937 til Bethlehemskirken og Grundtvigskirken i København, hvor den begge steder står endnu uden på noget tidspunkt at have været udskiftet. Kirkestolen har været i uafbrudt produktion gennem alle årene, og siden 2004 er den blevet fremstillet af Bernstorffsminde Møbelfabrik på Fyn. Her har man optimeret produktionen, så stolen nu kan sælges til den halve pris, og det har igen gjort den attraktiv, både hos private forbrugere og til indretningsopgaver, hvor den på det seneste bl.a. er solgt til retsbygningen i Ribe og Tyrstrup Kirke i Christiansfeld.
|
|
|